Det er ikke sikkert den har lyst, men før eller senere bliver den nødt til at drikke

For nyligt ændrede den amerikanske lobbyvirksomhed The Business Roundtable kurs fra i et årti udelukkende at have promoveret aktionærers rettigheder til endeligt at anerkende den samfundsmæssige påvirkning der skabes af den voksende ulighed mellem “de der har” og “de der ikke har”. 

Kynikerens første indskydelse er nok, at det blot er et pr stunt for at aflede opmærksomheden fra den tiltagende opfattelse af ledere inden for forretningsverdenen som værende grådige og korrupte, men måske er det faktisk en anerkendelse af, at den forretningsmodel og strukturering af organisationer, der synes at have eksisteret siden Charles Dickens var dreng, er nødt til at blive tilpasset moderne forventninger og realiteter. 

Det er afgørende, at behandle folk med respekt og at belønne dem retfærdigt, men da vi står overfor stigende global konkurrence, er det også en mulighed for at skabe modeller som bedre kan leve op til de behov og den efterspørgsel, som både kunder, ansatte, aktionærer og lokalsamfund har. 

Siden 1970’erne har den mest brugte ledelsesstil i USA været “Scientific Management” eller “Neo-Taylorism” opkaldt efter F. Winslow Taylor, hvor grundantagelsen er, at eksperter i toppen af hierarkiet kan planlægge alt til perfektion. Men i den højteknologiske verden, vi nu befinder os i, er arbejde ikke altid forudsigeligt og det er ofte forskere, udviklere og ingeniører – og ikke topdirektører – der bestemmer “hvad, hvordan, hvornår og om” noget bliver produceret eller gennemført.

Men en mere inkluderende tilgang til ledelse af organisationer kræver en kulturel forandring, som ændrer både den måde firmaer er struktureret på og desuden også magtbalancen inden i dem. Det at ændre tankegangen og forstyrre magthierarkiet er ikke let at gøre, men at afvise blankt at gøre det kan gå helt galt. 

Menneskets historie er fyldt med beretninger om succesfulde kulturer, imperier og firmaer, der gik til grunde af den ene eller anden årsag. Det er desuden tydeligt i disse tider med stor global konkurrence, at USA’s dominans efter anden verdenskrig bliver seriøst udfordret. Ikke fordi USA ikke har den mest avancerede teknologi – langt hen af vejen er det stadig tilfældet – men fordi mange af USA’s institutioner og til en vis grad det fundamentale tankesæt i kulturen ikke stemmer overens med verdens realiteter i dag. Hvorvidt det kommer af hovmod, dovenskab eller uvidenhed kan diskuteres, men signalerne er tydelige.

I efterkrigsårene i Tyskland under den amerikanske Marshall Plan begyndte tyske firmaer at invitere arbejds repræsentanter og ledere fra fagbevægelsen med ind i deres bestyrelser og indenfor få årtier blev et samfund, der var kørt i sænk og var tvunget til reform det rigeste i Europa og den dominerende i den industrielle produktion i mange sektorer. 

På samme måde så tilkaldte japanerne i tiden fra 1950 til 1970 den amerikanske ledelseskonsulent W. Edwards Deming for at hjælpe dem med at reformere deres praksis inden for al produktion og fik fokus på kvalitet og at producere reel værdi for kunden. Meget hurtigt begyndte japanske bil- og elektronikproducenter at dominere verdensmarkedet og udkonkurrere mange amerikanske og europæiske producenter. De producerede simpelthen bedre køretøjer, kameraer og fjernsynsapparater, som var billigere end deres konkurrenters. I disse to eksempler skrev amerikanerne selv recepten, men de formåede ikke at tage deres egen medicin. 

Neo-Taylorism kan stadig bruges i forhold til procesorienteret arbejde. Men der, hvor der er meget begrænset eller måske slet ingen forhåndsviden, kan det at planlægge detaljeret forud skabe store problemer. Teknologi- og produktudvikling er mere ligesom et videnskabeligt eksperiment, det bliver udviklet løbende ved forsøg-fejl-metoden – den slags arbejde er også kendt som arbejde, der befinder sig indenfor det Komplekse Domæne. 

Det bliver mere og mere tydeligt, at det at prøve at løse nye udfordringer med gamle redskaber kan være svært, og der er utallige eksempler på at når noget er “færdigt”, så lever det enten ikke op til kundernes behov, eller også skød man helt ved siden af med hensyn til tidskrav eller budget. Det skaber naturligvis udbredt frustration for alle involverede. 

En Agile Lean Organisation er en yderst effektiv måde at håndtere arbejde inden for det komplekse domæne. Princippet har mange passionerede tilhængere, men få har implementeret det fuldt ud, dels fordi det virker kontraintuitivt for mange og dels fordi, det er svært at udfordre status quo.

I bund og grund flytter Agile Lean Leadership beslutningskraft og indflydelse ud til de, der udfører arbejdet og gør dem ansvarlige overfor hinanden og overfor kunden. General Stanley McChrystal sagde: “Flyt mandatet til at tage beslutninger derhen, hvor informationen befinder sig, ikke den anden vej rundt.” Dette skaber tydelig, åben kommunikation, hvilket gør, at beslutninger kan være baseret på realiteterne i stedet for på ønskescenarier. Arbejdet bliver centreret omkring tætte, tværfunktionelle teams med tydeligt definerede ansvarsfordelinger, arbejdsbeskrivelser og gennemsigtige status artefakter.

Fordelene som Agile Lean Organisationer fremviser inkluderer: 

  • Mere tilfredse kunder
  • Større forudsigelighed
  • Forhøjet rentabilitet
  • Mere værdi af arbejdet, både i projekter og i det daglige
  • Mere tilfredse og mere motiverede ansatte

Der er et gammelt ordsprog, der lyder: “Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.”  På en måde så er dette selve kernen af udfordringen. Agile Lean Leadership tilbyder en løsning, der vil hjælpe firmaer med at blive mere effektive og bedre arbejdspladser, men ændringerne skaber rystelser på den korte bane og kræver at folk og institutioner forandrer sig. Spørgsmålet er, hvor lang tid det vil tage, før det holder op med at være en mulighed og i stedet bliver til en nødvendighed for at kunne overleve. W. Edwards Deming sagde i firserne: “Ingen behøver at ændre sig, overlevelse er valgfri!”

Hos AgileLeanHouse har vi mange års erfaring med at hjælpe firmaer transformere deres organisation fra traditionel topstyret ledelse om til en Agile Lean tilgang til arbejde. Vi tilbyder detaljerede træningskurser både online og fysiske, og vi har konsulenter, der står klar til at hjælpe på alle niveauer i organisationen. Ud over det har vi en række internet software-redskaber, der er designet til at facilitere den gennemsigtighed og åbne kommunikation, der er nødvendig for at gøre et firma virkelig hurtig, smidig og modstandsdygtig.. 

Hvis du gerne vil vide mere om at designe Agile Lean Organisationer, der er effektive og som skaber værdi for alle interessenter og producerer en bedre bundlinje, så kontakt os:

Anne Due Broberg / Paul Norton
Email: adb@agileleanhouse.com paul.norton@agileleanhouse.com