Illustration credit: ID 115111073 © creativecommonsstockphotos | Dreamstime.com
Pludselige fald ned i kaos
Der er gået en måned siden vores statsminister i Danmark (Mette Frederiksen) lukkede landet ned. Jeg var til en blueskoncert, hvor den udenlandske kunstner kom ind i pausen og sagde: “Ja, som I ved er dette den første aften i vores tourné, det bliver så også den sidste. Det har vi aldrig oplevet før”. Landet var lukket ned. Kun de, der oplevede den 9. april 1940 og den tyske besættelse derefter har vel oplevet noget, der i drama og påvirkning kan matche det, vi ser nu.
Mange menneskers liv er allerede vendt på hovedet, og vi andre aner ikke hvad fremtiden bringer. Det eneste, vi ved, er, at vi kommer ikke ud samme sted, som vi kom ind i denne situation. En sådan situation vil vi betegne som et pludseligt fald ned i kaos. I kaos domænet kan vi ikke se nogen sammenhæng mellem årsag og virkning, vi har ingen faste procedurer, vi kan følge, for vi har aldrig oplevet noget sammenligneligt før.
Pludselige fald eller drop ned i kaos kræver krisehåndtering. Kaos er altid transient, verden stabiliserer sig altid ret hurtigt igen. Men hvis ikke vi gør noget, så kan det blive en meget ubehagelig tilstand verden stabiliserer sig i. En pandemi, hvor der ikke er nogen, der gør noget kraftigt, eksploderer og brænder ud igen, men med utroligt mange ofre som resultat. Det er naturligvis ikke acceptabelt.
Når man er faldet ned i kaos, så må man handle på instinkt og intuition, der er ikke tid til langvarige akademiske forsøg. Men det er ikke bare et hvilket som helst instinkt og intuition. Fra Daniel Kahneman, psykolog og nobelpristager, lærer vi, at dem, der gør det bedst i disse situationer, er dem, der har lært og lært igennem lang tid med masser af feedback. En brandmajor har set mange ildebrande, når han står overfor en ny, vil han ofte næsten ubevidst kunne skabe de kognitive forbindelser i sine erfaringer, der gør, at han kan lægge vandstrålerne det bedste sted.
I kaos må man handle-evaluere-reagere (act-sense-respond). En kraftig handling, der formodes at kunne stabilisere situationen så meget, at man nu kan få et faktabaseret holdepunkt og begynde at reagere ud fra dette. Man får så at sige et ben op i det komplekse område, og kan begynde at iterere mod en løsning, Dave Snowden siger “Vi leder efter det udviklingsmæssige potentiale, derfra hvor vi står!”
Historien i Danmark
Og så skete det, at det faldt i Mette Frederiksens lod, at være den, der stod frem og handlede kraftigt den 11. marts 2020. De efterfølgende betragtninger er udelukkende baseret på det, der har været fremme i de officielle medier.
Det ser ud til at eksperterne i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i ret lang tid ikke erkendte kaos tilstanden, men måske stadig mente, at de kendte reaktionsmønstre kunne håndtere udfordringen. Hvem, der så hvad, ved jeg ikke, sikkert var det de galoperende tilstande i Italien, der fik nogen op af stolen. Jeg tror Mette Frederiksen selv spillede en stor rolle. På pressemøderne brugte hun nogle udtryk, som ikke virkede spin-doktorerede, hun sagde flere gange: “Nej! vi har ikke evidens for det vi gør, men vi kan ikke vente på evidens!”. Det passer også med den hun er, en dygtig politiker, der heller ikke viger tilbage for at slå til, hvis det er nødvendigt. En politiker, der erkender komplekse situationer, hvor der må handles, selvom vi kun står med et begrænset antal af puslespillets brikker.
Og så lukkede landet ned, måske for kraftigt, hvem ved? Eksperimentet kan ikke gøres om. Efterfølgende er kritikken brudt løs med påstande om lukkethed og ikke-demokratisk adfærd. Noget er smålig klynk fra en komfortabel observatørstatus, noget i desperation, som hos os, hvor al omsætning er forsvundet, og endelig er noget berettiget fordi, det er enkelt at lukke ned i et snuptag, men svært at komme igang igen.
Men faktum er at i et kaos-drop, må der handles definitivt for at stabilisere, og det oplever jeg at Mette Frederiksen håndterede så godt, som man kunne forestille sig nogen gøre det. Der er begået fejl, det sker altid i kaos situationer, kun ekstremt held kan forhindre det. Det store spørgsmål er, hvordan man kommer tilbage til en normal situation uden for store ofre i den del af forløbet. For den stærke person, der greb roret og styrede i situationen, kan det være svært at give slip igen, nu går det lige så godt, og magt giver en rus af dopamin, det virker lidt ligesom kokain. Så Mette Frederiksen, kan du give slip igen?
Hvad burde man gøre
Her er hvad jeg vil sige burde være en køreplan for et kaos-drop i en organisation – eller i et helt land for den sags skyld:
- Man må være helt skarp på, hvornår der erklæres undtagelsestilstand, det skal være meget sjældent.
- Lad et lille team af de bedste kræfter (max 5), der stoler på hinanden, styre kaosforløbet. Vi kalder dem Krise-Teamet.
- Hvordan ved man hvem der er de bedste? Det må man blive enige om inden situationen opstår. Måske har man forskellige scenarier, der er plausible, men sjældne. Da er det en god ide at have en “besætning” (crew), som kender hinanden stoler på hinanden og har indøvet visse rutiner, så de kan handle med lynets hast. Besætningen kan være forskellig fra scenarie til scenarie.
- Alle andre er indstillede på i den situation at gøre, hvad der bliver sagt, og hvad der er nødvendigt for at holde andre livsvigtige funktioner i gang alligevel.
- Så snart der er luft til det, sammensættes et andet Transient Team, hvis opgave er at få hoved og hale på situationen: Hvordan kommer vi bedst ind i en mere stabil situation? Hvad kan vi lære af situationen, så vi kan forbedre os? Dette skal ikke være Krise-Teamet, man kan ikke både styre båden igennem strømhvirvlerne og så forsøge systematisk at lære mere om strømhvirvler og bådkonstruktion. Det er tilsyneladende det, Norge og Finland har gjort med deres tværfaglige ekspertteams, det burde vi også gøre.
- Så snart den umiddelbare fare er ovre, opløses Krise-Teamet med passende ceremoni for at takke dem for deres enestående indsats, men også for at markere tydeligt at deres tid med oplyst enevælde er forbi. Man vender tilbage til den tidligere, eller eventuelt forbedrede, måde at træffe beslutninger på.
Der så utroligt vigtigt, at man lærer af disse situationer, man kommer aldrig ud samme sted som man kom ind i kaos. Passagen tilbage fra kaos er mindst lige så fuld af farer, som det pludselige drop ned i kaos. Den kultur, vi har i Skandinavien, demonstrerer en sammenhængskraft i sådanne kaos situationer, fordi vi generelt stoler på hinanden og autoriteterne. Det er ikke tilfældet alle steder. Til gengæld skal vi passe meget på tilbage fra kaos, at en anden og modsat rettet tendens i vor kultur ikke bliver dominant. Jeg tænker her på den indgroede følelse af, at jeg har ret til at gøre, hvad der passer mig lige nu. Når trusselsbilledet lysner, kunne vi havne i smålige grænsestridigheder med hinanden.
Hvis Mette Frederiksen evner at navigere tilbage til normale frihedstilstande uden at have ødelagt store dele af samfundet med folk, der mistede livsgrundlag eller døde af andre ting end Corona fordi der ikke var tid og plads, ja, så vil hun gå over i historien som en af de store. Lige nu ser det ud til at hun er på vej til at vinde krigen, men, med et fortærsket udtryk, vil hun også kunne vinde freden?
Læs evt. første artikel i serien her…
