Agile Lean Leadership Netværket søger lige nu medlemmer til at tage del i vores mission om at levere uddannelser, materiale og værktøjer til alle dem, der arbejder med Agile transformationer ud i hele organisationen.
AgileLeanHouse har arbejdet med Agile og Scrum i næsten 15 år, og jeg har været en Certificeret Scrum Træner i 11 år, hvilket har været gode år. Men når det er sagt, så ændrer markedet sig og mange især mindre virksomheder vil gerne skærpe deres tilgang til den stadig mere komplekse verden, som vi fungerer i. Samtidig taber vi terræn i store firmaer til SAFe og andre Taylor-Agile hybrid-rammeværker, som lader ledelsen fortsætte uforstyrret, i det som en af vores større kunder kalder “permafrost-laget”, som henviser til en tilstand, der er uigennemtrængelig og helt upåvirket af udefrakommende forandring.
I nogle år har vi arbejdet med andre Scrum Trænere og coaches i Skandinavien med, hvordan de Scrum mønstre, som vi sætter så stor pris på på team-niveau, kan udbredes til hele organisationer, og på den måde bygge sammenhængende Agile Lean Organisationer, der bygger på klare og tydelige værdier og principper. Dette har resulteret i et specifikt mønster- og læringsprogram, som vi kalder Agile Lean Leadership; som består af undervisningsindhold, online træning, coaching, præsentationer og værktøjer.
Vi har desuden udviklet et online værktøj, kaldet Agemba, der støtter op om Agile og Lean på det organisatoriske niveau med strategiske redskaber såsom Roadmap, Story Map, Outline og delegeringer. Jeg er bevidst om, at nogen mener, at værktøjer og hjælpemidler står i vejen for ægte Agile ageren. Men vores erfaring er, at de rigtige værktøjer kan fungere som en positiv ramme, der skaber støtte, retning og fremdrift.
Alle de organisationer der certificerer og større konsulentfirmaer er låst fast i en model, der fungerede rigtig godt i det 20. århundrede, men som ikke længere er optimal. Så for at kunne udbrede fordelene ved disse koncepter til flere, er vi nødt at bruge en anden tilgang. Vi har etableret Agile Lean Leadership Network (ALLN), som består af individer og organisationer, der gerne vil hjælpe organisationer med at få mere værdi ud af deres indsatser gennem uddannelse, coaching og udvikling af værktøjer. Vi inviterer de af jer, som deler vores vision til at deltage i ALLN. Læs mere om ALLN her…
For at kunne fremme en større brug og videreudvikling af vores koncepter, indhold og værktøjer, så flyttes ALLN til en Open Source platform. Individer og organisationer kan slutte sig til, bruge og modificere materialet og værktøjerne i forhold til deres egne klienter. Hvad skal fremtiden for mønstret være, dets indhold og værktøjer. Det kommer til at blive styret af en gruppe af “Guardians”, som bliver valgt af ALLN.
ALLN er initialt sponsoreret af og opererer i juridisk henseende under AgileLeanHouse A/S (ALH), som er en dansk virksomhed. ALH har mange aktionærer i Skandinavien og Holland. Der er mulighed for at blive aktionær i ALH for de, som ønsker at tage del i den kommercielle del af foretagendet.
Vi har mødt mange interesserede de sidste måneder og inviterer derfor alle til et et symposium – et kick-off event i Vejle d. 20.-23. januar 2020:
- 20. januar 2020 – Agile Lean Leadership Boot Camp for de, som ønsker at arbejde som trainers og coaches. Aftaler, samarbejde, resourcer osv. vil blive diskuteret her
- 21. januar 2020 – Agile Lean Leadership Advanced Teams kursus
- 22. januar 2020 – Agile Lean Leadership Foundation kursus
- 23. januar 2020 – Agile Lean Leadership Practition kursus
Symposiet bliver afholdt på Green Tech Center, Lysholt Allé 6, DK-7100 Vejle (se kort her…), hver dag fra 9:00 til 16:30-17:00 afhængig af diskussionslysten. Boot Camp den 20. er gratis for dem, der allerede er rimeligt kommittede på at være en del af Agile Lean Leadership Netværket. For de øvrige dage gælder normale kommercielle betingelser, se her…
Vi anbefaler fly til Billund Airport eller tog til Vejle station. Vi anbefaler hotellet Cabinn for dem, der gerne vil være i centrum af byen eller er med tog, alternativt Hotel Hedegården hvis man er i bil. Vi vil forsøge at hjælpe med transport til og fra Green Tech Center, station og lufthavn.
Kontakt os gerne for at få mere information, en agenda for Boot Campen eller en samtale via kurt.nielsen@agileleanhouse.com eller +45 3170 1346
Læs mere om Agile Lean Leadership, Agemba og Agile Lean House her. Her er der baggrunds articler and videoer
No one has to change, survival is optional! – W. Edwards Deming
Agenda for ALL BootCamp
Agile Lean Leadership Boot Camp er et tilbagevendende netværksevent for de, som ønsker at bruge ALL-mønstret professionelt, enten med det formål at undervise og coache klienter eller til brug internt i en organisation. Boot Campen den 20 januar 2020 finder sted i vores træningsfaciliteter i Vejle.
Formålet med eventet i januar 2020 er:
- At samle medlemmerne af det nuværende netværk og afstemme fælles værdier og fælles mål.
- At gennemgå grundlaget, værdierne, principperne og mønstrene samt evaluere, forbedre eller genbekræfte disse.
- At gennemgå de kommercielle og juridiske strukturer i netværket samt evaluere, forbedre eller genbekræfte disse.
- At tage beslutninger og skabe en handlingsplan for at tilgå markedet i 2020.
Foreløbig dagsorden:
- Velkomst og præsentation.
- Kortfattet baggrundshistorie for Agile Lean Leadership og resultatet, the Agile Lean Organization.
- Præsentation af og gruppe diskussion omkring Agile Lean Leadership Appetizer. Indsamling af ideer til backloggen.
- Gruppe diskussion om ALL værdierne, principperne og mønstrene. Indsamling af idéer til backloggen.
- Præsentation af og gruppe diskussion om de kommercielle og juridiske strukturer i netværket.
- Praktiske detaljer i forhold til at samarbejde om præsentationerne og illustrationerne.
- Præsentation og gennemgang af Agemba – det agile værktøj til arbejdsprocesser.
- Afrunding, samarbejdsplan for 2020.
- Aftensmåltid/reception, socialisering og netværk.